Fritte

Fritten (Mustela putorius furo) er et pelsdyr, der nedstammer fra ilderen (Mustela putorius), som tilhører mårfamilien (Mustelidae). 

Mennesket begyndte for flere tusinde år siden at tæmme og herefter avle på ildere til brug i rotte- og kaninjagt. I forbindelse med at man har avlet på disse ildere og har gjort dem til husdyr, er dyrene med tiden blevet så forandrede i både udseende, fysiologi og adfærd, at man har givet dem deres eget navn: fritten, der betegnes som en underart af ilderen 

Sociale behov/floksammensætning 
Da fritten er et husdyr, findes den ikke vildtlevende i Danmark, men er almindelig som familiedyr. 
Modsat ilderen, som lever alene på nær i parringsperioder, er fritten meget social, så flere hunner og kastrerede hanner kan med fordel sættes sammen – observer dog altid for eventuel aggression i den første periode efter sammensætningen. 

Ungerne kan blive hos hunnen, til de er ca. 6 mdr., tag dem dog fra tidligere, hvis hun virker generet af dem, eller hvis hun bliver for tynd. Ungerne må tidligst sælges, når de er 10 uger gamle. 
Lad gerne ungerne blive sammen i en gruppe, indtil de er ca. 1 år, eller til de er kønsmodne. 

Hvis man ikke skal avle på dyrene, anbefales det at neutralisere (kastrere/sterilisere) dem, når de bliver kønsmodne, eller efter de er blevet minimum 6 mdr., hvor de er udvoksede. Kastrering af hanfritter har de fordele, at de bliver mere omgængelige/rolige og lugter mindre, efter indgrebet er udført. Hunner, der ikke skal parres/avles på, skal steriliseres, da de ellers kan udvikle livstruende anæmi (se også afsnittet »Sundhed/sygdom«). 
Hvis det ikke er tilladt at holde hund eller kat på ens bopæl, er det normalt heller ikke tilladt at holde fritte. 

Fodring 
Fodres dagligt, helst 2-3 små måltider i løbet af dagen. Anbefalet fordeling af foderet er 80 % animalske og 20 % vegetabilske bestanddele. Heraf skal minimum 38% af foderet være animalsk protein, minimum 18% fedt og et fiberindhold på under 4 %. Fritten er et rovdyr og skal have meget protein, og dens korte tarmsystem tåler dårligt fibre. Især hos drægtige og diegivende hunner og hos unger er der behov for meget animalsk protein og fedt i kosten. 

Fødeemner: Som grundfoder kan man give fritten speciallavet frittefoder, der kan købes i dyrehandler. Fuldfoder, der lever op til ovenstående retningslinjer, behøver ikke tilføres vitamin- og mineraltilskud. Det er her en fordel at bruge tørfoder, da det er med til at forebygge tandsten. Til nyligt fravænnede fritteunger kan man opbløde tørfoderet i lidt vand umiddelbart før servering. 

Herudover kan der suppleres med aktiveringsfoder, som nyligt aflivede hele mus eller kyllinger (daggamle), små fisk, hele klumper oksekød, melorme, græshopper og regnorme. Skært kød (dvs. kød uden knoglestykker) skal dog suppleres med kalk- samt vitamin- og mineraltilskud. Insekter bør suppleres med kalk, da de i sig selv er meget kalkfattige. 

Fodrer man med større kyllinger/knogler, er der en risiko for, at bensplinter kan sætte sig fast i halsen på fritten. Alle foderskift skal ske gradvist, f.eks. skal fritten vænnes langsomt til at spise foderdyr for at undgå diarré og formindske risikoen for problemer med bensplinter i fordøjelseskanalen. 
Undgå at give godbidder med sukker, stivelse og fibre, det er ikke sundt for fritten. 
Der skal altid være adgang til frisk vand– gerne fra en stor drikkeflaske (f.eks. 1 l’s volumen). Alternativt kan man bruge en tung hundeskål af ler til vand, lettere skåle vælter fritten hurtigt. 

Burindretning 
Hvis fritten holdes indendørs, er det vigtigt, at man bruger et stort bur og aktiverer fritten meget. 

Indendørs bur 
Minimumsmål: Til to fritter kan buret måle ca. 80 x 80 x 80 cm. Dette skal ses som absolutte mindstemål, og mere plads må klart anbefales. Som retningslinje bør bundarealet være minimum 1½ kvadratmeter (f.eks. 100 x 150 cm), hvis der kun er en fritte, og øges med ca. 25 % for hver ekstra fritte, højden skal altid være minimum 80 cm. 
Anbring altid mindst et par afsatser (hylder) i buret, som dyret kan springe op og ned af. Det kan være svært at finde bure, der opfylder de førnævnte pladskrav i dyrehandelen. For at sikre frittens behov for plads kan man derfor sætte bure sammen i forlængelse af hinanden med åbninger i de tilstødende sider eller ved at sammenkoble flere bure oven på hinanden via åbninger i hhv. loft og bund. 

Sammenkobler man burene via f.eks. plastrør, giver det ekstra aktivering for fritten, da man derved skaber adskilte rum, som fritten på skift kan vælge at opholde sig i. Da fritter herudover holder meget af at ligge i og kravle gennem smalle passager, er det også i den henseende en god idé at lave denne form for sammenkoblinger. Plastrør til fritter i flere forskellige former fås i dyrehandlen. 
Mange fritter holder af at hvile i en hængekøje af stof, evt. med for af lammeuld, som kan købes i dyrehandler. Anbring gerne flere i buret. 

Indret et toilet af en kattebakke med klumpende kattegrus med en stor kornstørrelse. Dette er vigtigt, for dyrene graver gerne hovedet ned i gruset, og da fint grus derved let kan sætte sig i slimhinderne og ikke mindst i øjnene, kan dette være farligt. 
Af samme grund bør man aldrig bruge savsmuld eller spåner i bakken, da støvet herfra vil genere luftveje og øjne på fritten. Alternativt til storkornet kattegrus kan man bruge miljøstrø (sammenpressede spåner) eller »Gnavz« (flager lavet af plantefibre og tang), der ikke støver og dermed ikke giver samme problemer som almindelige spåner/savsmuld. 

Da fritten er et renligt dyr, er det vigtigt at placere kattebakken så langt som muligt fra vand og madskåle i buret. 
Husk at buret altid skal stilles, så det er hævet over gulvniveau, for at undgå træk. 
Frittehold i udendørs bur vil være optimalt, bl.a. fordi fritters behov for aktivering og plads er store. 

Udendørs bur 
Det bedste hold af fritter (et par/lille gruppe) er i en udendørs voliere med stor grundflade (minimum 4 m2, og en højde på minimum 80 cm) og meget kraftigt finmasket trådnet/minknet. 
Isoleret redekasse (f.eks. isoleret med flamingopap), som skal være frostfri. Adgang til tørt redemateriale (mos, hø eller halm). Læg en sand-/jordblanding i bunden og over dette gerne et tykt lag visne blade, grene med knopper osv. Udstyr desuden volieren med kraftige klatregrene og stubbe. 

Den optimale opholdstemperatur er 10-20 °C, men fritten kan godt klare lavere temperaturer, såfremt der er adgang til isoleret tør redekasse med tørt redemateriale, og højere temperaturer, såfremt der er adgang til skygge. 
Man skal derfor sikre sig, at fritten altid har adgang til læ og skygge, f.eks. ved at en del af volieren er overdækket. Fritter kan hurtigt få hedeslag, der i værste fald kan udvikle sig til en livstruende tilstand, hvis de udsættes for direkte sollys eller høje temperaturer. 

Skal fritten gå fra at være indhuset indendørs til at gå i en udendørs voliere, skal man sætte den ud i en periode, hvor temperaturen udendørs ligger tæt på temperaturen indendørs, og hvor man forventer langsomme, gradvise temperaturskift i vejret. Sådan undgår man drastiske fald i temperaturen, der ville kunne gøre fritten syg. 

Rengøring 
Fjern dagligt gammelt foder (fritten laver forråd, og det kan f.eks. være i redekassen). Kattebakken renses (klumper fjernes) dagligt. Skift vandet, vask drikkeflasken/drikkeskålen og fyld op med redemateriale (hø og mos) i redekassen. 
En gang ugentligt rengøres hele buret og kattebakken. Giv rent redemateriale, rent bundmateriale og blade, grene m.v. Man kan til dels også begrænse frittens lugt ved at vaske dens hængekøjer, klude o.l. i buret hyppigt. 
Et par gange om året bør man vaske buret, redekassen osv. af og rengøre helt i bund. 

Håndtering 
Skal håndteres dagligt, ellers bliver de let »vilde«/uhåndterbare. 
Ungerne skal håndteres, fra de er helt små, fra 3-ugers-alderen, for at blive tamme og skal opdrages på samme måde som en hundehvalp, tålmodigt, men fast, for at lære, at de ikke må bide. 
Fritter er meget legesyge og aktive dyr, også som voksne, og de kræver derfor meget aktivering, både for at trives og for at forblive tamme. 

Det kan ikke anbefales at lade fritter færdes i hjemmet uden opsyn, idet de er meget nysgerrige og kan klemme sig gennem endda meget små åbninger (helt ned til åbninger på 5 x 5 cm), f.eks. ind i hulrum i hårde hvidevarer eller andre elektriske installationer, med farlige konsekvenser til følge, ikke mindst for fritten. 
Fritter ynder også at tygge i blød gummi, bl.a. på gummisko, og det kan blive meget farligt for fritten, hvis den sluger nogle af disse stykker. Ledninger kan også være genstand for gnaven. 

Når man tager fritten udenfor på tur, skal man give den seletøj på (fås i dyrehandler), så den ikke stikker af. Undgå steder med larm eller stærkt trafikerede steder, der kan skræmme og stresse den, find i stedet områder med skygge og krat, som fritten kan undersøge i ro og mag. 
Drægtige (eller overvægtige) fritter skal understøttes på bagkroppen, når man bærer dem, de må ikke »hænge« i overkroppen. 

Aktivering 
Hvis fritten ikke aktiveres nok, kan den udvikle unormal adfærd såsom stereotypier (gentagne, tilsyneladende formålsløse bevægelser) og kan også blive vild og f.eks. bide. 
Dette betyder, at man skal være forberedt på at sætte minimum 2 timer, og helst ca. 4 timer af dagligt, til at lege med og aktivere fritten! En vigtig del af aktiveringen er kontakt med artsfæller, ikke mindst når fritterne er ude af buret, hvor de så kan lege sammen. 
Herudover skal foderplanen også følges, dvs. der skal fodres alsidigt og med vitamintilskud. 

Giv gerne daglige løbeture i »sandkasse«, hvori man f.eks. kan lægge blade fra skoven, godbidder, man har gemt eller lignende. Fodr med aktiveringsfoder som græshopper, melorme og nyligt aflivede mus, gerne i sandkassen. 
Prøv evt. også at bytte bur med en anden fritte i en periode og gå ture med fritten i naturområder i en sele (kan købes i dyrehandler) m.v. 

Holder man fritten udendørs, bør man udskifte bundlaget/bladene i volieren ofte, så fritten har noget nyt at undersøge/lege med. Husk også at redekassen skal være isoleret og have meget redemateriale. 
Man kan købe legetøj fremstillet specielt til fritter i dyrehandler, men undgå legetøj af blød plastic såsom pivedyr. Fritten kan nemt tygge det i stykker og i processen også sluge dele af det, hvilket kan resultere i f.eks. kvælning eller problemer i mave-tarm-kanalen, der kan medføre, at stykkerne skal fjernes af dyrlægen ved operation. 
Hårde plasticrør, som fritten kan løbe gennem, er dog en sikker og god aktiveringsmulighed. 

Livsforløb/formering 
Levealderen er normalt 5-8 år, rekorden er 17 år. 
En udvokset frittehan kan veje op til 3 kg, mens hunnerne kan veje op til 2 kg. 
Fritten kan blive kønsmoden, fra den er ca. 6 mdr., og drægtighedsperioden er gennemsnitligt 40-42 dage. Kuldstørrelsen er 4-12 hvalpe, og der fødes gennemsnitligt 8 hvalpe pr. kuld. Hvalpene åbner øjnene og begynder at kunne høre, når de er mellem 3 og 5 uger gamle. 

Særlig forhold 
Fritter kan få hundesyge og skal derfor vaccineres flere gange som hvalpe, og derefter én gang årligt som voksne. 
Frittehunner, der ikke bliver parret og ikke er steriliserede, kan være i forlænget løbetid i helt op til 160 dage. De forhøjede hormonniveauer i forbindelse med løbetiden kan forårsage undertrykkelse af knoglemarvens produktion af blodlegemer, hvorved fritten vil udvikle livstruende anæmi (blodmangel) og få nedsat immunforsvar. 

Fritter er modtagelige for influenzavirus fra mennesker, der bl.a. kan medføre luftvejsinfektioner, og det kan smitte både fra menneske til fritte og omvendt. 
En lang række af de ydre parasitter, der normalt angriber hhv. hunde eller katte (øremider, skabmider, ringorm og lopper), kan også overføres til fritter. Ved mistanke herom skal fritten undersøges og behandles af en dyrlæge. 

Solstik kan opstå, hvis fritten udsættes for høje temperaturer, da den ikke kan svede gennem huden. Husk derfor at der, særligt på de varme dage, altid skal være adgang til ophold i skygge og frisk vand for fritten. 

Vil du vide mere: 
Dansk Ilderforening