Kattens forunderlige sanser
Katten giver os mennesker en enestående mulighed for at iagttage et rovdyrs utrolige sanser. Sanser der gør den til en fabelagtig jæger.
Tekst: Jesper Trampe
Enhver superhelt må misunde kattens skarpe sanser. Hver en del af dens krop er skabt til at jage og beskytte sig selv mod fjender. Den er graciøs som intet andet kæledyr og altid på vagt – selv når den ligger henslængt på ejerens skød.
Her får du en kort introduktion i kattens sanser. Jeg kan kun anbefale, at du selv læser mere om emnet, hvis du ønsker at forstå din kat bedre.
Synssansen
Du har sikkert bemærket, at kattens øjne skinner i mørket, når lyset rammer dem. Katten har også her en unik tilpasning - nemlig til nattesyn. Nattesynet bruges primært til at jage i tusmørke, hvor de fleste af deres byttedyr er aktive. Kattens øje er i besiddelse af et reflekterende lag (tapetum lucidum), som findes bag nethinden. Dette lag tilbagekaster lyset, dvs. giver genskin.
De celler der er i øjets nethinde, kaldes for stave (opfatter lys) og tappe (opfatter farve). Katten har flest stave, og derfor kan den se i mørke. Katten kan dog heller ikke se i total mørke, men ser fint ved lys der er seks gange svagere, end hvad vi mennesker har behov for. Katten menes, at kunne se visse farver.
Pupillen har stor betydning for kommunikationen mellem katte.
Høresansen
Lyde består af sammenpresning af luft, der sendes ud i form af bølger – det man også kalder for svingninger. Ørerne modtager lyde, og sender dem til hjernen, som genkender dem og afgør, hvor de kommer fra, og hvad de betyder.
Kattens ører er utrolig bevægelige og er en vigtig del af kattens kommunikation. Ørerne kan dreje 180 grader, lægges ned, rejses helt eller drejes så de vender bagud.
Mange tror, at hunden er vores skarpthørende husdyr, men katte kan registrere endnu højere lyde – hunden op til 35.000 svingninger i sekundet (35 kHz), mens katten er i stand til mindst 65.000 kHz. Det betyder, at katten er i stand til at høre mange højfrekvente piv og lyde fra gnavere, og derfor præcist kan lokalisere sit bytte uafhængigt af andre.
Ryster katten på hovedet, lugter det fra øret, eller kløer katten sig meget i øreregionen, skal du øjeblikkeligt søge dyrlæge.
Lugtesansen
Hos katten er lugtesansen den vigtigste sans til kommunikation. Katten har både talg- og svedkirtler, som er tilpasset til at fremstille den sammensatte lugt, de bruger til at kommunikere med.
Lugtens sammensætning kan have mange betydninger, men bruges oftest til at markere besiddelser. Fordelen er, at lugten forbliver på det afsatte sted meget længe og dermed signaleres til nyankomne, hvem der bor her, hvad køn de er, hvor gamle de er, deres status og ikke mindst, hvornår de sidst var forbi markeringsstedet. Også i forbindelse med forplantning er lugt særdeles vigtigt for katten.
Man kan populært sagt sige, at katten får alle de detaljer, vi ser med vore øjne gennem deres næse. De har et helt unikt organ i ganen (Det Jacobson´ske), som gør, at de nærmest ”smager” på duften. Det kaldes også for flehmen og er en enestående måde at skaffe sig langt flere informationer på, end lugtesansen alene kan præstere.
Ved valg af racekat skal du være opmærksom på næsens anatomi, der er særdeles vigtigt for kattens velfærd.
Følesansen
Følesansen giver oplysninger om genstande, som kattens krop kommer i direkte berøring med. Snuden og trædepuderne har et særdeles følsomt hudlag.
Døve katte kan faktisk ”høre” med poterne, hvor selv den mindste vibration registreres gennem trædepuderne. Trædepuderne er langt fra så følsomme overfor varme og kulde som overfor berøring, og måske er det derfor, at så mange katte hopper op på brændeovnen.
Snuden og overlæben er mest følsomme over for varme.
Kattens knurhår er ekstremt følsomme og reagerer på den mindste berøring eller luftstrøm. Også de hår der er lige over øjnene, på kinderne og et lille stykke oppe på bagsiden af forbenene er ekstremt følsomme. Alle disse kraftige hår kaldes for vibrissae. Disse super-følsomme antenner, giver katten meget detaljerede oplysninger om omgivelserne. Knurhårene er tillige en vigtig del af kommunikationen imellem kattene.
Der findes nogle helt specielle føleorganer, der gør at katten orienterer sig om kroppens stilling – således at katten fx ikke falder ned, når den ligger og sover på sofaryggen.
Tænder, klør og hale
Kattens kranie er - i forhold til de oprindelige vildtlevende kattedyr - blevet kortere, men til gengæld har den fået et mere kraftfuldt bid. Kattens tænder kan fastholde og skære, men ikke knuse. Kattens rovtænder er de største – også proportionelt i forhold til hund. Da kraniet således er blevet kortere, går det ud over synet, så når noget er tæt på og lige foran, vil katten ikke kunne se det.
Eftersom vi mennesker også har flade ansigter, deler vi det samme synsproblem som katten. Og vi deler også løsningen herpå med katten – nemlig de fleksible forben (hænder).
Katten kan gribe og fastholde ting med forpoterne med mere end bare fleksibilitet: katten har forlængende kløer, skarpe som barberblade, der spontant farer frem fra hver pote.
At kalde kløerne for tilbagetrukkede er en misforstået adfærd. Under normale afslappede forhold er kloen beskyttet, fordi poten er afslappet.
Når poten strækkes, skydes kløerne ud. Som en konsekvens heraf kan man sige, at hundens første kontakt med byttedyret sker via tænderne, mens katten anvender kløerne på det fremstrakte forben.
Kløerne anvendes til at klatre, gribe byttedyr og slås med, og er de skarpe, er de også et langt bedre våben. Det er derfor katten hvæsser kløer. At poten er afslappet det meste af tiden betyder også, at katten beskytter sit våben og undgår unødig nedslibning.
Kattens hale er et utroligt alsidigt organ. Primært bruges halen som balancestang, når katten klatrer, men forhindrer også katten i at vælte, når den jager og laver en lynhurtigt vending. Herudover er halen en meget vigtig del af kattens kommunikation over for andre individer.
Når en fertil (ukastreret) hankat strinter, er halen oprejst og sitrende – her er der virkelig tale om et visuelt signal, foruden at der afsættes et duftsignal.
På hver side af anus, lige under halen, sidder duftkirtlerne, der aktiveres hormonelt og hermed afsættes duftsignalerne. Der findes også en kirtel på oversiden af halen (det man også ser som ”hankattehale” eller ”fedthale”).